BBU’s MEDIEPOLITIK
30/08/2018
FORORD
Formålet med en mediepolitik i BBU er, at vi ønsker at synliggøre de pædagogiske
overvejelser, som vi har gjort, i forbindelse med disse forholdsvise nye og meget
udbredte medier som bruges mere og mere blandt børn og unge,
Her igennem håber vi, at kunne hjælpe forældre og andre interesseret med spørgsmål, og
rette evt. misforståelser vedr. pc-spil, mobiltelefoner, spillekonsoller og chat på nettet.
Det siger sig selv at vores medie politik hele tiden er til revidering, da der hele tiden
opstår nye ting, så som nye spil, mobilerne kan noget nyt, eller der opstår nye trends
blandt børn og unge inden for disse medier.
PEGI-MÆRKNINGEN OG VALG AF SPIL (Pan European Game Information)
Valg af spil bliver hovedsagligt foretaget af børnene selv, da det jo er dem der bedst ved
hvad der rører sig inden for den verden. Men selvfølgelig er der en voksen ind over, som
også holder sig ajour og selvfølgelig vurderer om det er noget vi skal have i klubben.
F.eks. hvad angår Counter-Strike så mener vi, at det ikke er anderledes end som da man
i ”gamle dage ” legede røver og soldater nede i gården. Børnene kan godt se forskellen
på hvad der er virkelighed og fantasi.
Counter strike foregår i et fjernt og urealistisk
univers, hvorimod spil som Grand Theft Auto og Godfather foregår i et univers som
børnene kan genkende fra deres egen verden. Der sætter vi grænsen og så selvfølgelig,
hvis der i spillet indgår ting som uprovokeret vold, sex, groft sprog, racisme o. lign.
Det skal dog tilføjes at PEGI er en vejledning og ikke er præcis nok og repræsenterende
for, hvad der er rimeligt for danske børn at spille.
TRAFIK PÅ NETTET
Vi har valgt ikke at sætte nogle begrænsninger / filtre på vores computere, men i stedet
informere børnene om hvad man må og ikke må på nettet. Endvidere oplever vi heller ikke
at børnene søger efter ting de ikke må.
Vi lærer dem om hvordan man opfører sig på nettet mht. chat. Hvad man skal udlevere
og hvad man absolut ikke skal udlevere om sig selv, at man skal huske at logge af på
sine forskellige kontoer såsom, Facebook, eller spille kontoer, at man ikke mobber og skriver
nedladende om andre. Det vil sige almindelig god opførsel som i og for sig ikke er så
meget anderledes, end som det er i den virkelige verden. Vi synes i øvrigt, at de er gode
til at respektere de regler der er.
VALG AF UDSTYR
Vi har valgt at vores udstyr skal være up-to-date, da vi så vidt muligt skal efterligne
virkeligheden omkring os, hvad angår børnenes eget udstyr. Samtidig ønsker vi især
også at tiltrække de medlemmer, som ofte sidder derhjemme alene, så de kan
deltage i fællesskabet uden at give afkald på deres interesser.
KLUBBENS FOKUS OMKRING SPILLENE
– Det sociale aspekt: hvor børnene/de unge snakker sammen og hjælper hinanden,
og derved opnår relationer via samspil.
– Det personlige aspekt: hvor børn med lav selvværd eller status kan opnå en
følelse af at kunne noget, at være vigtig i de andres øjne.
DET SOCIALE ASPEKT I DET AT HAVE COMPUTERE KLUBBEN
Vi mener at det er en misforståelse at betragte computerspil som noget asocialt og
fordummende. Det sociale er i allerhøjeste grad en meget stor del af det at spille. Under
kamp i f.eks. Counter-Strike eller Fortnite bliver der talt taktik, udvekslet tips,
ros og ris til hinanden.
Disse kampe bliver ofte udkæmpet i hold og derved kan børn, som ikke er så sportsligt
stærke, men som er gode inden for spil, få en mere fremtrædende rolle, og der igennem
en plads i hierarkiet.
REGLER
Børnene skal tale og opføre sig pænt, vi tolerer ikke grimt sprog.
Der er ingen mad eller drikke i computerrummet ud over efter kl 17:00
Personalet opstiller selv konsekvenser for eventuel overtrædelse af ovenstående regler.
Man har en computer 30 minutter ad gangen.
Man kan skrive sig på til max. 2 tider om dagen.
I ungdomsklubben kan reglerne være anderledes end i fritidsklubben.
Der er ikke nødvendigvis tider hver hele og halve time. Disse skift aftales
indbyrdes blandt de unge og de voksne.
Reglerne er løsere i ungdomsklubben fordi de netop er modne til at
tage ansvar og udføre en høj grad af selvjustits med mindre grad af voksenstyring.
Desuden hænger det sammen med de pædagogiske overvejelser, hvor de
unge også kan bruge computerrummet som et sted man “hænger ud” sammen.
FILM & TV
Når klubben viser film skal den følge aldersgrænsen, hvis personalet ikke har
kendskab til filmen. Personalet vurderer om filmen passer til målgruppen.
MOBIL I KLUB
Der er ingen restriktioner vedr. at have mobil med i klubben, andet end selvfølgelig god
takt og tone.
Dog kan der ved ture, kolonier og andet, hvor det ikke vil være tilladt at medtage
mobiltelefon.
TIDER
Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at nogle kan sidde i timevis og spille og derved
lukke sig ude af andre aktiviteter. Vi undgår bl.a.dette ved at have regler om tider på
computerne, hvilket egentlig også er en nødvendighed, da der jo kun er 13 computere
som skal deles mellem alle klubbens mange børn.
VENLIG HILSEN
PERSONALET I BBU