Sport i salen
Her i BBU syntes vi, at det er vigtigt at børn og unge er aktive og dyrker sport eller leger med hinanden. Vi har derfor fokus på, at vi skal røre os gennem sport og leg, dels fordi det er sundt, giver velvære og får pulsen op. Men bestemt også fordi vi gennem sport og leg kan være med til at skabe, styrke og fastholde relationerne mellem os og børnene og børnene imellem.
Det er vigtigt for os, at det er sjovt at deltage i sporten i klubben, og vi er altid åbne for nye forslag og inspiration til nye lege og sport.
I sporten har vi forskellige redskaber, f.eks. har vi en Airtrack og forskellige ting til gymnastik. Vi har forskellige cykler til udendørs brug. Forskellige bolde til alle slags boldspil. Vi har mange slags skate redskaber som løbehjul, rulleskøjter, skateboards og tilhørende udstyr. Vi har en Pannabana og forskellige redskaber til udendørs leg.
Vi laver nogle gange ture ud af huset, som kan være forskellige turneringer som fodbold og basketball. Ture til skateparks og skøjteture.
Vi glæder os til at spille og lege med jer.
Janni og Niels
Disco
Sidste fredag hver måned forvandler vi salen om til et fedt diskotek! Der vil være høj musik samt det fedeste disko lys! Der vil blive afholdt konkurrencer som limbo, stop dans osv. gennem hele dagen. Alt dette starter ca. kl. 14.00 og slutter igen ca. kl. 16.00! Så husk danseskoene og det festglade humør!