UK er for unge 8. klasse til 18 år.
UK er åben alle hverdage fra kl. 17 – 22, fredag & søndag lukker vi dog kl. 21.
Det er gratis at gå i UK.
UK er stedet, hvor du møder gamle og nye venner. Du kan være aktiv eller passiv, alt efter dit temperament og humør. Du bliver accepteret, som du er. Vi vil gerne have, at du er med til at præge stedet ved at komme med forslag og ideer, kritik og ros. Dette er med til at gøre UK og BBU levende, så derfor er det vigtigt, at du og de voksne samarbejder.
Du kan vælge mellem at blive medlem eller komme som gæst i UK. (dog skal man skrive sig ind hvis man er gæst.)
Ungdomsklubben i BBU er et fristed, med frihed under ansvar.
Der er få regler. Overholder du dem, er vi det oplagte sted at hænge ud med dine venner og veninder.
Der bliver spillet bold, computer, set film, danset, hygget, spillet spil, bagt, redet, lavet mad, klatret, og en hel masse andet.
Medlem:
Ved at blive medlem får du nogle fordele:
- Du kan deltage i alle aktiviteter, forskellige ture og arrangementer
- Du kan tilmelde dig aftensmad mandag, onsdag og søndag
- Du kan blive medlem af vores facebook-gruppe (BBU JK-UK)
For at kunne deltage i diverse arrangementer eller ture, skal du være indmeldt i UK. Dette gøres via pladsanvisngen (link) Samtidig skal du udfylde og aflevere et stamkort, det kan entens printes ud her eller hentes i klubben.
Hver mandag kan du tilmelde dig aftensmad til en pris af 10.- kr. Onsdag og søndag er det gratis at spise med. Tilmeld dig inden kl. 17 samme dag via facebook eller ring til klubben. Vi hjælper alle hinanden med at lave maden, dække bord, rydde op og vaske op.
Mandag er der i øvrigt også ridning.
På vores facebook-gruppe kan du følge med i, hvad der sker i klubben, tilmelde dig aftensmad, ture, m.v. Hvis UK skulle være lukket en aften p.g.a. andre arrangementer vil det også blive skrevet her.
Ind i mellem arrangerer vi ture ud af huset – her vil UK typisk blive lukket, for at alle kan tage med.
Gæst:
Kommer du som gæst, skal du skrive dig ind med dit navn, adresse og et tlf.nr. på en af dine forældre (Hvis nu der skulle ske dig noget, mens du er her) Dette skal du gøre hver gang, du er på besøg – også selv om du har været her før.
For både medlemmer og gæster:
Vi er rigtig glade for vores klub og passer godt på den. Derfor har vi nogle forventninger og krav til dig:
- Du skal sige hej, når du kommer og sige farvel, når du går.
- Du skal være en god kammerat.
- Du skal rydde op efter dig.
- Du skal hjælpe os med at passe på klubben.
I klubben har vi også en glemmekasse. Det er i træbænken ved indgangen, at vi lægger glemte sager.
Glemmekassen tømmes den første fredag i hver måned. Alle ikke-afhentede sager vil blive doneret til godgørende formål.